Kender du GourmetOlie? - LifeWater

Kender du GourmetOlie?

Den driftige herre bag LifeWater, Peter Lerche-Simonsen, har udviklet en lokalt produceret rapsolie på Vestfyn – fremstillet af raps fra Peters egne marker. Den bærer navnet GourmetOlie no. 1 og forhandles i samarbejde med Det Fynske Spisekammer, som specialiserer sig i salg af nøje udvalgte specialiteter fra fynske bønder og producenter.

Olien er koldpresset af raps, som forædles gennem en langsommelig proces på 120 dage, hvor raps og olie skånsomt behandles. I modsætning til traditionel olie er smagen meget mild og rund, og den kan bruges til bl.a. stegning, marinader og bagning.

Du kan læse mere om olien på www.gourmetolie.dk – og hvis du er aktør i fødevarebranchen, kan du bestille en flaske GourmetOlie helt gratis. Det eneste du forpligter dig til, er efterfølgende at udfylde et kort spørgeskema om din oplevelse af olien.

 

Share